Ullerød Sognehus
Ullerød
Click Here

Ullerød Kirke Sognehus

1. præmie i  konkurrence 2019

Ullerød Sognehus skal fremtidssikre Ullerød Kirke og styrke kirkens kapacitet og fleksibilitet. Med fokus på gode rammer for kreativitet, koncerter og sociale- og kirkelige aktiviteter, understøtter det nye sognehus Ullerød Kirkes værdier, som en moderne kirke, i tæt kontakt med udearealerne. Udformningen af sognehuset tager afsæt i et ønske om et funktionelt hus, der indgår i et naturligt sammenspil med Ullerød Kirke og præsteboligen, samtidig med at adgangsforholdene fremstår klare og entydige samt på inviterende vis leder og byder indenfor. Med tanke på både tradition og fornyelse, formes sognehuset som et moderne byggeri med fokus på energirigtige og bæredygtige materialer, disponeret som et rektangel i ét plan, der naturligt 

 

sammenbinder kirkerummet med sognehusets og den sydlige bygnings funktioner.  Sognehusets ydre geometri defineres af solide teglskiver, der opbrydes af sektioner med glas og lameller i tombak. Den nye bygningskrop danner sammen med kirken et veldefineret grønt gårdrum syd for kirken og angiver en entydig indgang fra den nye ankomst-plads. Sognehusets forplads udføres med rødbrune, kulbrændte teglklinker i forbandt, indrammet af to grønne plantebede. Gårdrummet placeres som en forsænket have, hvor kirkegæsterne kan trække sig tilbage i rolige omgivelser med rum til både sorg og glæde. Bygningens udformning understøtter tillige kirkens udvidelse (option) mod vest, som med den gennemgående mur aflæses som værende det tilføjede.