- Status
- Bygherre
- Omfang
- Lokation
- Foto
-
Samarbejde
- Opført 2012
- Randers Kommune
- 10.000 m²
- Randers
- Thomas Mølvig
- Hoffmann, DAI Gruppen
På Thor-bryggeriets gamle grund, centralt beliggende i Randers, ligger sundhedscenteret med 49 døgnbemandede ældreboliger og tilhørende serviceareal samt et tilhørende parkeringshus med 201 p-pladser fordelt på to etager.
Byggeriet er indpasset i den eksisterende bystruktur, så den fremstår som en arkitektonisk og funktionel helhed, der er i harmoni med den omkringliggende middelalderby. Bygningsstrukturen er en sammenstilling af 3-fløjede karréer, som en moderne fortolkning af en storkarré, der i dens indre rummer en række af intime, halvoffentlige uderum og stiforbindelser med en grøn karakter.
Med ældreboligerne er der skabt et oplevelsesrigt og aktivitetsfremmende miljø, hvor boligerne er udformet til beboere med varierende plejebehov grundet fysiske eller psykiske lidelser. De interne og eksterne rumrelationer er optimeret og disponeret, så de medvirker til at stimulere beboerne og samtidigt bidrager til, at personalet får et godt og inspirerede arbejdsmiljø.
Fællesfaciliteterne er en vigtig del af dagligdagen. Fra bygningens fællesarealer er der derfor udsigt og direkte adgang til den indre gårdhave, der som et fælles omdrejningspunkt for bygningen skaber størst mulig sammenhæng mellem inde og ude.