ROLIGHEDSBØRNEHAVEN
Thisted
Click Here

Rolighedsbørnehaven

1. præmie i  projektkonkurrence

Visionen er, at dagtilbuddet indgår i en harmonisk sammenhæng med både Rolighedsskolen og de omkringliggende parcelhusbebyggelser som et sted hvor læring og udvikling kan udfolde sig i små og større fællesskaber, inde som ude. 

Børnehuset Rolighed består af fire børnehavegrupper, to vuggestue grupper og en personaleafdeling, som er disponeret så bygningen naturligt følger børnenes aldersudvikling. Vuggestuen er placeret længst mod øst, tættest på boligerne. Personale og aktivitetsrum fungerer som bindeled til børnehaven, og børnehave¬grupperne placeres så de ældste børn har kig til skolen, som vil danne rammen om deres nærmeste fremtid efter børnehaven. Funktionerne forskydes og samles omkring et varieret fællesstrøg som omdrej¬ningspunkt. Ved at rotere bygningsvolumenerne skabes en naturlig sammenflet¬ning mellem bygning og landskab, og der opstår bygningsnære grønne kiler, som skaber varierede uderum og tæt sammenhæng mellem inde og ude. Bygningens rum og udearealer er formgivet så de styrker motorikken og stimulerer alle sanserne, skaber nysgerrighed og indbyder til bevægelse, leg og læring.

 

 

Rum kan udforskes i Konstruktionsområdet, hvor børnene kan bygge og konstruere sammen eller hver for sig. I Fordybelsesskoven har børnene mulighed for at trække sig tilbage i de hængende huler. Scenen danner ramme om leg, læring og optræden med plads til udklædningstøj og rekvisitter. I Aktivitetsrummet mødes børn og voksne til aktiviteter som udfordrer sanserne og motorikken. Aktiviteterne kan følges gennem glasvæggen til fællesarealet og fra hulen i vuggestuen. I vuggestuen er fællesrummet indrettet med mindre kroge og nicher hvor børnene kan lege parallelt eller sammen. Daginstitutionens udearealer er udformet med stor, rumlig og sanselig oplevelse, der gennem aktiviteter og forskellige miljøer giver adgang til naturens elementer. Det landskabelige greb spreder sig som ringe i vandet fra bygningen og bliver gradvist mere og mere naturlige, vilde og uplejede. I overgangen mellem inde og ude indbydes til ophold, rolig leg og læring. Næste zone byder på sandleg, cykelbane, balanceområde, boldbane mv. I den yderste zone er der mulighed for at gå på opdagelse i det høje græs, plukke æbler i frugtlunden, finde insekter og bygge huler i krattet.