Familiehuset bliver et sted for børnefamilier, hvor enten barn eller forælder er indlagt med alvorlig eller kronisk sygdom – og er skabt som et pusterum fra hospitalsmiljøet, hvor familielivet stadig kan fungere og folde sig ud.
Med 10 familielejligheder og en række fællesarealer til leg og ophold er arkitekturen designet til at give tryghed med plads til børn og voksne i alle aldre, til fællesskab og til stille stunder – og hvor naturens og omgivelsernes kvaliteter er integreret som en aktiv del af hverdagen.
Projektet er udviklet er i tæt samarbejde med Granly A/S, Brix & Kamp og Arkplan samt bygherre, Region Nordjylland og bygherrerådgiver, Arkitektfirmaet Hovaldt. Familiehuset er støttet af Trygfonden og forventes at stå færdigt til foråret 2027.