- Bygherre
- Omfang
- Lokation
- Foto
-
Samarbejde
- Aarhus Kommune
- 10.000 m², 1.500 m²
- Aarhus C
- Kjaer & Richter
- Alectia, Grontmij,
- Svend Hansen, Birch & Krogboe
Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus. Musikhuset har seks sale, ni scener og 35.000 m². Hvert år afholdes ca. 1500 arrangementer indenfor koncerter, dans, teater, musicals, klassisk musik, opera og comedy. Omkring 650.000 gæster besøger årligt Musikhuset. Musikhuset i Aarhus er centrum for en stor del af musik- og kulturlivet i Aarhus. Komplekset indeholder en stor kombineret koncert- og operasal med fuldt scenetårn. Salen har plads til 1.500 tilskuere, Lille Sal har plads til 325 tilskuere. Musikhuset er bygget op omkring en åben foyer med café, restaurant og udstillingsbalkoner og er et centralt offentligt mødested for byen og åben alle dage fra formiddag til sen aften.
Musikkonservatoriet er efterfølgende tilføjet med anden rådgiver. I et partneringssamarbejde er udført en udvidelse af Musikhuset. Udvidelsen er foretaget omkring foyerarealet, restaurant, udstillingsfaciliteter og der er etableret spillesteder forskellige steder i foyeren. Princippet for udvidelsen bygger videre på det oprindelige koncept, med trapper som er placeret frit i det store foyerrum, der forbinder de svævende balkoner. Som en del af arbejdet er tilgængelighedsforhold for bevægelseshæmmede prioriteret meget højt.