LODBJERG FYR BESØGSCENTER
Middelfart
Click Here

Lodbjerg Fyr Besøgscenter

Løbende istandsættelse

Istandsættelsen af Lodbjerg Fyr har taget udgangspunkt i fyrets fremtid som besøgssted og formidlingscenter i Nationalpark Thy, samt med respekt for den eksisterende kulturarvs- miljø. Lodbjerg Fyr er opført i 1883 – 1984 og blev placeret på et højt sted tæt ved Vesterhavet. Med sin unikke placering som omdrejningspunkt i en usædvanlig storslået sammenhæng mellem hav, klitter, fjorde og klitplantager, har Lodbjerg Fyr et stort potentiale som et særligt formidlingssted, der også byder på mangfoldige kultur- og friluftsoplevelser, der får de besøgende ud i naturen. I restaureringen og transformationen af fyret, er de bærende bevaringsværdier og den oprindelig funktion søgt styrket. Alle indgreb er udført med udgangspunkt i bygningernes oprindelige indretning og udseende. Hvor indgrebene afviger fra det oprindelige, er det gjort for at under-støtte bygningernes fremtidige funktioner og styrke Lodbjerg Fyr som destination med bred appel. Fyret bevarer sin nuværende funktion som fyrtårn og som et udsigtstårn med de store oplevelser, det indebærer. 

 

Rundgangene forbinder fyrtårnet med syd- og nordfløjen, og indrettes til udstillinger og formidling af fyrets historie. Via rundgangene kan de besøgende komme til anlæggets forhenværende tre familieboliger: Fyrmesterboligen, Fyrassistentboligen og Fyrpasserboligen.  Fyrmesterens bolig i stueetagen i den sydlige fløj transformeres til café, samt formidlings- og mødested for besøgende. Køkkenet indrettes på den oprindelige placering og med direkte forbindelse til caféen. På 1. sal i sydfløjen bibeholdes fyrassistentens bolig som udlejningsbolig og midlertidige ophold for forskere, kunstnere ol. mens fyrpasserens bolig i nordfløjen indrettes med fællesfunktioner som ankomst og billetsalg for de besøgende, toiletter, depot/teknik samt personalefaciliteter med omklædning og toilet/bad. Fyrpasserens stuer mod vest indrettet til udstillingsrum, der skal formidle viden om naturen omkring fyret.