- Bygherre
- Omfang
- Lokation
- Slots- og Kulturstyrelsen
- Restaurering, ombygning
- Kolding
Kjaer & Richter har igennem en årrække varetaget ombygninger, vedligeholdelse, renovering og nyanlæg i forbindelse med Koldinghus Slot og Koldinghus Staldgård. Koldinghus anvendes til museumsformål og Staldgården indeholder kontorer for Kolding Kommune og Museet Koldinghus Slot samt lokaler for Hjemmeværnet og lokale soldaterforeninger. Koldinghus og Staldgården er begge bygningsfredede anlæg og Kjaer & Richter har varetaget dialogen med Fredningskontoret SLSK. Kjaer & Richter har været totalrådgiver og har varetaget projekteringsledelsen på opgaverne, samt styring/byggeledelse af de enkelte delopgaver. Foruden de udførte opgaver har Kjaer & Richter udarbejdet projekt for ny anvendelse af Staldgården der ikke er indhentet bevilling til finansiering af projektet.
Der er løbende udført vedligeholdelsessyn med budgetoverslag og vedligeholdelsesplaner. Staldgården ved Koldinghus er et 60×110 meter stort u-formet anlæg, der udgør en markant forgård til slottet. Staldgården er fra senmiddelalderen, men gennemgik i 1700-tallet en større ombygning, hvor det fik sin nuværende barokagtige fremtræden. 1. etape af restaurering og nyindretning af Koldinghus Staldgård er ridehuset. Ridehuset indrettets til et maritimt udstillingsrum for Koldingkoggen, et stort rum med synligt tagrum til udstilling og opbevaring af koggen fra 1200-tallet, der er fundet i Kolding Fjord. En fritstående kerne opdeler rummet i en stor udstillingszone for skibet samt en mindre forevisnings- og foredragssal.