HUSET Stigsborg

1. præmie i  totalentreprisekonkurrence 2020

Børne- og Ungeuniverset er bydelens nye samlingspunkt og kan, med sin helt unikke beliggenhed ved Fjorden, inspirere til oplevelser og læring omkring fjord, natur, udeliv. Skolen danner også ramme om bydelsfunktioner med folkekøkken, idræts-, værksteds- og science faciliteter, der understøtter livslang læring og bidrager til betydningsfulde fællesskaber i lokalmiljøet. 

Bygningens udformning afspejler en dynamisk og myldrende ”by i byen”. Et markant pejlemærke på Stigsborg Havnefront, der både definerer Bygaden, indrammer Skolepladsen og iscenesætter Fjorden og Stigsparken. Universet rejser sig i det nye byrum som en struktur i 5 etager med en gennemgående base, der indeholder bydelshuse med fællestorv, musik, folkekøkken og idrætshal samt daginstitution. Skolen er organiseret som ’den lille skole i den store’ for at sikre det pædagogiske ønske om veldefinerede klynger til de forskellige aldersgrupper. De mindre børn trives bedst i trygge rammer med små og skærmede rumligheder, mens de ældre børn bevæger sig mere rundt og kan navigere i et mere komplekst rumligt univers. Bygningen afspejler et ’stablet’ funktionsdiagram med tydelige rumlige hierarkier, der gør bygningen overskuelig og let at bevæge sig rundt i. Opdelingen i mindre enheder understøtter samtidig at bygningen kan sektioneres og anvendes udenfor skoletid. Skolen er disponeret med en udvendig ’skolevej’ i form af store trapper og tagterrasser, så børnene bevæger sig direkte op til klyngernes nære uderum på de enkelte etager.  Læringsmiljøer indrettes inde og ude med robuste og bæredygtige ’værksteder’ med muligheder for praktiske læringsforløb i tæt kontakt med naturen omkring. 

 

 

En rumlig opdeling i frontstage med offentlige funktioner og backstage med læringsmiljøer understøtter en god balance mellem skole- og bydelsfunktioner, der skaber optimale muligheder for synergi og sammenhænge på tværs af brugergrupper, ligesom der skabes trygge og nærværende årgangsmiljøer for skolens elever. 

Bæredygtige tiltag
Børne- og ungeuniverset er certificeret med både DGNB GULD + HJERTE. I udarbejdelse af projektet har vi haft særlig fokus på at skabe optimalt indeklima med differentierede akustiske miljøer og varieret dagslysindtag. I byggeriet anvendes desuden genbrugstegl og CO2 reduceret tegl i basen. Samlet set understøtter byggeriets program og ønsket om en høj grad af dobbeltanvendelse af Børne- og Ungeuniversets faciliteter, et inviterende og fleksibelt hus. Sociale bæredygtige tiltag er således en naturlig del af husets DNA med en åben frontstagezone i stueplan kombineret med tilgængelige værksteder oppe på etagerne.

Uddrag dommerbetænkning:

’Bygningens arkitektur afspejler en bevidst anvendelse af en række fænomenologiske dyder, der skaber arkitektur af høj kvalitet og som fungerer fremragende både i helheden og i detaljen. Bygningskroppens opdeling i en tung og bynær base, udformet med store siddetrapper i flere retninger, skaber i forening med kompositionen af lette overbygninger, der partielt hæver sig på søjler, en velkomponeret helhed, der opleves som