HOSPICE VENSYSSEL
Vendsyssel
Click Here

Hospice Vendsyssel

1. præmie i projektkonkurrence 2012

Hospice Vendsyssel, beliggende på en smuk naturgrund på kanten af land og by i Frederikshavn, er på mange måder et kontrasternes og stemningernes hus. Her kan man finde ro til livets afslutning, og pårørende ”mindes”; men det er også herfra, at livet skal leves videre. På hospice får sorgen plads, døden er ventet, og taknemmeligheden ved livet får udtryk. Derfor er de fysiske rammer, stofligheden og rumforløb afgørende for den smukke oplevelse. De 9 faste patientstuer, 

 

med tilhørende rum til refleksion, wellness, fælles spise- og opholdsstue, er grupperet omkring en indre atriumgård, og alle patientstuer er orienteret mod den storslåede udsigt ud over Kattegat. Hospicet kan udvides med yderligere 3 patientstuer og lokaler til palliativt team. Byggeriet indeholder endvidere administration, lokaler til møder og undervisning samt et større foyerområde, hvor patienter, pårørende, støttegrupper og personale kan mødes i et uformelt forum.