- Bygherre
- Omfang
- Lokation
- Foto
- Calum, Strandholm A/S
- 48 boliger, 6.000 m²
- Aalborg
- Kjaer & Richter
Høje Hasseris er en terrassehusbebyggelse beliggende i Hasseris, Aalborg. Bebyggelsen er indpasset i terrænet, så bygningerne følger de eksisterende terrænkurver. De otte fritliggende terrassehuse danner overgang fra landskabet i Hasseris til bebyggelsen i området. De enkelte huse fremstår som skarpe former i hvid mur, opløst af mellemrum udfyldt med lette partier af træ og glas. Udsigten til Limfjorden og det åbne landskab har inspireret til bebyggelsens udformning og lejlighedernes indretning. Terrassehusene er opført med to boliger pr. etage omkring et trappe- og elevatorrum, hvor elevatoren giver direkte adgang til den enkelte lejlighed. Materialeholdningen i bebyggelsen er en vigtig del af det arkitektoniske udtryk. Kontrasten mellem materialernes stofligheder, de murede vægskiver og de lette elementer af glas, alu og træ giver et enkeltog klart udtryk.