Jyllands Herregårdsmuseum
Gl. Estrup
Click Here

Gammel Estrup Herregårdsmuseum

Løbende istandsættelse

Gammel Estrup museerne omfatter Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum, som er en selvejende institution og et statsanerkendt museum med ansvar for de 730 danske herregårdes historie. Kjaer & Richter har i over 23 år været fast arkitektfaglig rådgiver, og blandt andet ydet rådgivning om vedligeholdelse, opdatering, samt om fremtidsperspektiverne for museets bygningsmæssige forhold. Bygninger er nyindrettede, renoverede, restaurerede og tilført nyanlæg ud fra historiske principper. Vi har samarbejdet med Niras som ingeniørrådgiver, ingeniør Kjeld Abrahamsen og bygningshistoriker Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet i Brede som konsulenter, et respektfuldt og iderigt samarbejde som vi har god succes med. Den høje trefløjede hovedbygning på Gl. Estrup herregård er omgivet af vandgrave og har rester af en borg fra ca. 1500-tallet. Hovedbygningen rummer Danmarks Herregårdsmuseet. Hovedbygningen er nyindrettet, så de besøgende bevæger sig kronologisk gennem interiører fra forskellige tidsperioder der afspejler slægten Scheel i 500 år.

 

I stueetagen er der fokus på 1600-tallet, på førstesal 1700-tallet og på anden sal 1800-tallet. I den vestlige del af stueetagen fortælles tjenestefolkenes historie i 1900-tallet. Tidsbillederne formidles gennem slottets egen historie med stedets generationer af grever og grevinder så den rette historiske stemning skabes. Ved nyindretning og restaurering har det været vigtigt, at de håndværksmæssige forhold i detalje og udførelsesmetode er blevet udført ud fra et historisk perspektiv – naturligvis på en måde, så de lovgivningsmæssige krav bliver overholdt. Der har pågået en tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, Fredede Bygninger; Center for Kulturarv; Nationalmuseet; de udførende håndværkere og konservatorer. Derudover blandt andet også materialeproducenter i forbindelse med udvikling af historiske tapeter, væglærred, paneler, stuklofter og gulve. Restaureringsarbejderne udføres for Fondsmidler i etaper på grundlag af uddybende generalplaner, som har dannet grundlag for den løbende opdatering.