BØRNE- OG KULTURHUSET
Høje-Taastrup
Click Here

Brunder Tårnhuse

Udviklingsprojekt 2019

Brunder Tårnhuse er en parkbebyggelse der åbner sig mod lokalområdet, hvor et stisystem skaber bymæssige sammenhænge på tværs af grunden, og fungerer som et attraktivt parkområde i centrum af Brønderslev. 4 punkthuse danner rammen om den nye bebyggelsesplan, bestående af 66 almene familieboliger, 30 ungdomsboliger for Domea Aabybro 7.695m², og 19 private boliger for Svend Aage Christensen i alt 1.435m², tilsammen 115 boliger. 

Blok 1-2-3, som vist på Bebyggelsesplanen, har familieboliger fra Stueplan til 5. sal. De private boliger er beliggende i toppen af punkthusene på 6.-7.sal. 

Blok 4 er disponeret med 6 flexboliger i stueplan og 30 studieboliger fra 1.-5. sal 

Ved punkthusene etableres fællesparkering i tilknytning til det interne vejudlæg, hvor et udlagt stisystem vil skabe bymæssige sammenhænge på tværs af grunden. Det resterende areal bliver udlagt som grønne arealer, som vil bidrage til et attraktivt lokalområde i centrum af Brønderslev. 

 

 

Bebyggelsen
Den samlede bebyggelse vil fremstå med et ensartet og sammenhængende arkitektonisk udtryk med facader i gul tegl med områder med relief. Tage udformes som flade tage. 

Punkthusene opleves som en parkbebyggelse med private udearealer til de enkelte boliger i form af egen terrasse eller altan. 

Adgang til boligerne foregår via fælles trappeopgang, hvori der er elevator. 

På øverste etage i Blok 1-2-3 vil der være adgang til en fælles tagterrasse. 

Udearealer
Bebyggelsen placeres i et grønt strøg med landskabeligt bearbejdede områder. Stisystemet opdeler området i mindre grønne arealer som både private og offentlige opholdsområder. Bakkelandskab og beplantning bidrager til at skabe behagelige miljøer for sociale samlingssteder