- Status
- Bygherre
- Omfang
- Lokation
- Foto
-
Samarbejde
- Opført 2020
- Jyske Børneforsorg
- 850 m²
- Aarhus
- Thomas Mølvig
- PN Erhvervsbyg, Sloth Møller
- OJ Rådgivende Ingeniører
- Terra Nova Landskab
Birkelunden er et bofællesskab bestående af 12 to-værelses boliger med tilhørende fælles opholds- og servicearealer til unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 18-25 år. Beboerne har alle en udviklingshæmning i middel til svær grad.
Bofællesskabet Birkelunden er designet til at tiltrække blikke udefra; men uden at udstille og intimidere beboerne. Det er opført som et rent træbyggeri af forskudte rækkehuse, der følger terrænspringet og indføjer sig på et smalt grundstykke imellem skoven og eksisterende bebyggelse. Med integrerede rummøbler og overflader af træ er der lagt stor vægt på byggeriets stoflighed, såvel inde som ude.
Med bofællesskabet Birkelunden har ambitionen været at skabe en fysisk ramme, der understøtter og befordrer optimale leve- og arbejdsforhold.
Det har derfor været vigtigt, at både beboerne og de pårørende oplever Birkelunden som et hjem, hvor det institutionelle er fraværende, og at det samtidig er en god og tryg arbejdsplads for personalet.
Birkelunden sammenkæder overskuelige og imødekommende rammer i relation til den logistiske funktionalitet. Hvor boligerne er udformet og indrettet fleksibelt med henblik på, at de understøtter beboernes behov og livsmestring, motiverer fællesarealerne til socialt samvær beboerne imellem – altid med muligheden for at trække sig til mindre fællesskaber med respekt for forskellige forudsætninger og ressourcer.