Det arkitektoniske hovedgreb for det nye trafikale knudepunkt tager sit udgangspunkt i ønsket om at skabe en struktur, der i sin disponering tillader et kontinuert og flydende flow af passagerer fra banelegemet til busterminalen og den nye plads. Strukturen tænkes som en belyst tagskive som en naturlig forlængelse af den eksisterende forbindelsesgang med en direkte ganglinje og visuel forbindelse mellem banelegement og den nye terminalbygning. Pladsens belægning trækkes med ind i ventehallen og flyder igennem ud mod den overdækkede cykelparkering. Hermed understreges det urbane koncept om byens tæppe, som omfavner og danner plads.