- Status
- Bygherre
- Omfang
- Lokation
- Foto
-
Samarbejde
- Opført 2014
- Aalborg Kommune
- 3.050 m²
- Aalborg
- Bjarne Hyldgaard
- NIRAS, NCC
GIGANTIUM i Aalborg er et bygningsanlæg på samlet 35.000 m2, som både rummer fysiske aktiviteter, kampe, sejre, nederlag, styrkeprøver, adrenalin, og som er et sted med mennesker i fokus – ikke mindst mødet mellem mennesker. Anlægget samler flere idrætsgrene og -faciliteter på ét område, og sikre sammenhængskraft, samhørighed og synergi mellem områdets mange aktører. Anlægget består af svømmehal, vand- og wellness område, idrætshal, isarena, istræningshal, storhal, fitnessområde, publikumsområder, café, foyer, møde- og konferencelokaler, administrative arealer og omklædningsfaciliteter. Aalborg kommune ønsker en ny atletikhal placeret i sammenhæng med Gigantiums øvrige idrætsfunktioner. Hermed opnås en yderligere udbygning og forstærkning af multianvendeligheden af Gigantium. For at opnå et samlet Gigantium kobles atletikhallen på det eksisterende strøg i anlægget sydvestlige hjørne,
så der er niveaufri adgang i strøget og frit indkig til den nye atletikhal, som rummer alle ønskede atletikfaciliteter – herunder en springgrav på 7,5 m x 11,8 m. Der er desuden lagt vægt på fleksibiliteten, så hallen også kan anvendes til andre formere for sport, blandt andet fodbold, volleyball og badminton. Materialekarakteren er enkelt med vægt på robuste løsninger, der modsvarer slitage fra et stort antal besøgende, har lave driftsomkostninger og sikre et godt indeklima. Den nye Atletikhal er ikke kun en hal for eliten, det er et tilbud til alle brugere i alle aldre og til udøvere på alle niveauer. Atletikhallen tilføjer en ny og folkelig dimension til Gigantium.